4 årige Emil blev fundet i Sonnerup Skov
Sonnerup på Oddenvejen vest for Nykøbing Sj.
09.07.2003

Den lille Emil Jakobsen fra Sonnerup ved Lumsås i Odsherred blev efter 5 timers eftersøgning fundet ved godt 20-tiden af politiassistent Carsten Dandanell og hans 6 årige schæferhund Daffi fra Slagelse politi.

Findestedet var Sonnerup skov, hvor den 4 årige Emil blev fundet i nogle brændenælder. Carsten Dandanell fortæller, at Emil smilede og var glad over at blive fundet.

Han kom op på skulderen af en politihundefører, som vandrede over markerne hjem til plejeforældrene på Sonnerupvej 78.
Gensynsglæden var stor.

Emil kom hurtigt ind i køkkenet, hvor familien ventede. Han fik to store glas vand, som han skyllede ned inden han kunne sætte sig til bords, hvor hans livret risengrød ventede.

Nykøbing politi var fra midt på eftermiddagen på sagen, og det blev hurtigt besluttet at tilkalde regionens politihundeførere.

Lederen af regionens politihunde, Arne Lambrecht fortalte, at der var 13 politihunde på eftersøgningsopgaven.

Der var indkaldt politihunde fra Nykøbing Falster, Nakskov, Næstved, Slagelse, Ringsted og Holbæk.

To gange var en helicopter fra Hærens Flyvetjeneste over området med en Hudge 205 helicopter.

Det glade makkerpar Daffi og Carsten Dandanell, Slagelse politi

Emil blev budt på sin livret risengrød, da han blev forenet med familien. Her er det hans plejemor Signe Corth og hans plejesøster Anne-Sofie, som står klar med maden.

Hundefører, politiassistent Carsten Dandanell, Slagelse politi med sin hund Gaffi, som fandt Emil i Sonnerup Skov, som ses øverst i billedet.

Emil var blevet tørstig efter de mange timer i naturen. Han drak to store glas vand inden han var klar til risengrøden.

Eftersøgning i Sonnerup Skov
Der blev dannet en kæde med politihunde i Sonnerup skov
Hærens Hudge 205 helicopter var over området to gange
Der var fyldt op med hundepatruljebiler ved ejendommen på Oddenvejen
Der studeres kort over området
BT's bagside fra 10. juli 2003. Der er en opdateret historie i 3. udgave
Foto: John Olsen • www.photodan.dk