



Eleverne fra Naturskolen i Nykøbing Sj. blev vist rundt af Anette Olsen, Almegården, som onsdag formiddag kunne fremvise det areal, hvor Danmarks beste gulerødder bliver dyrket.
Som det fremgår af plakaten på siden er hendes mand Hans Møller Olsen netop blevet kåret som Danmarks bedste gulerodsavler, idet Almegårdens gulerødder er kåret som Årets Grand Cru gulerødder 2002.
I Hans Møller Olsens fravær modtog sønnen Jens den fornemme pris i Messecenter Herning den 30.09.2002.
Senere på formiddagen
gik turen til frugtplantagen, hvor Anette Olsen viste rundt og fortalte om
frugtavlen og om hvordan beskæring og dyrkningen foregår. Der
er ansat 2 faste medarbejdere, som klarer alle de praktiske ting omkring frugtavlen.
Hun fortalte også, hvordan man plukker et æble korrekt - ved at
dreje det rundt og ikke rykke æblerne af træerne. Hun fortalte
videre, hvor vigtigt det er, at lægge æblet forsigtigt ned i posen,
så frugten ikke får stød.