
Politiet eftersøger 52 årig drabsmand
Den 52 årige Ahmad Mazlom Hassin stak lørdag eftermiddag af fra
en kvindelig plejer i forbindelse med en udflugt til Asnæs Centret i
Odsherred. Han er anbragt med en behandlingsdom på Pilehus på
Psykiatrihospitalet / Annebergparken i Nykøbing Sj.
Den undvegne beskrives som 185 cm høj, almindelig af bygning og med mørkt tyndt hår og mørkebrune øjne. Han var ved flugten iført en mørkeblå træningsdragt, mørk hue og mørke sko.
Dræbte sin ekskone
Han dræbte i 2001 sin ekskone i Næstved for øjnene af sine
to børn og efterfølgende blev han anholdt i en lejlighed i Tølløse.
Han var her bevæbnet med en pistol i bukselinningen.
Alle beboerne kaldt ud på gaden
Lørdag aften ved 22-tiden var en større politistyrke fra Holbæk
og en hundepatrulje fra Roskilde i aktion i bymidten i Rørvig, hvor
der var en formodning om, at den undvegne opholdte sig hos en gruppe mennesker
af udenlandsk herkomst. Politiet var iført skudsikre veste og var klar
til indsats da de ved midnatstid beordrede beboerne ud på gaden til
nærmere afhøring og identifikation. Huset blev efterfølgende
undersøgt af politiet, som forgæves afblæste aktionen ved
1-tiden. Forinden havde beboerne i en telefonsamtale erklæret, at den
eftersøgte ikke var i huset. Politiet betegner manden som farlig, da
han tidligere har haft med våben at gøre.
Falck var stand-by i Rørvig med ambulance og lægevogn. Det er en standardprocedure ved sådanne aktioner i tilfælde af, at nogen kommer tilskade.
Nærmere oplysninger om den undvegne kan rettes til Holbæk Politi på telefon 59 43 14 48


Politi og Falck ved parkeringspladsen i bymidten.
Foto: John Olsen / photodan.dk
En hundepatrulje fra Roskilde deltog også i politiaktionen i Rørvig lørdag aften. Foto: John Olsen / photodan.dk